Toyota lancerer ny eldrevet bybil

1. oktober 2013: Toyota lancerer ny eldrevet bybil

Toyota har for nyligt annonceret en snarlig introduktion af en lille ny eldrevet bybil. Lanceringen sker i første omgang i Tokyo. Navnet på elbilen er i-Road, og konceptet bag den er et led i udvidelsen af Toyota’s nuværende by-transport-system Ha:mo (Harmonious Mobility Network) – et system, som på nuværende tidspunkt stadig er i teststadiet.

Den nye elbil, i-Road, har to overdækkede sæder og en kørselsrækkevidde på ca. 50 km pr. opladning. Derudover bruger i-Road elbilen ”Active Lean” teknologi, hvilket ifølge Toyota gør den både sikker, intuitiv og behaglig at køre. Lanceringen af i-Road kommer på baggrund af den tiltagende trafik på vejene rundt om i verdenen, og den bliver altså i første omgang afprøvet i Tokyo’s gader. 

Især i mange af de største byer bliver trafikken tungere og tungere, til dels pga. en overbelastet infrastruktur, og derfor regner flere eksperter med, at løsninger som by-transport-systemet Ha:mo vil blive meget brugbare i fremtiden. Ha:mo systemet gør det blandt andet muligt at dele en elbil, hvis blot man er medlem af Ha:mo, og medlemsantallet forventes at blive 10-doblet i løbet af oktober. I-Road elbilerne vil blive integreret i systemet pr. dags dato (1. oktober 2013) og vil blive placeret tæt på store togstationer og andre større offentlige faciliteter. Her kan de så ”lånes” mod betaling – ca. 11 kr. (200 yen) for de første 10 min. og derefter ca. 1 kr. (20 yen) i minuttet.

Den overordnede idé bag Ha:mo systemet er, at gøre det muligt at kombinere alle former for offentlig og privat transport med det formål at forbedre transportstrømmen og minimere CO2-udledningen.

OBS: Artikel-opdatering pr. 23. oktober
Toyota har netop lanceret en ny promo-video for sit Ha:mo koncept, hvori i-Road'en også indgår:



Link:
Læs mere om i-Road og Ha:mo her


Seneste nyheder


4. april 2014:
Danmark runder 2.000 solgte elbiler
I slutningen af marts måned rundede Danmark en mindre milepæl...
Læs mere her

31. marts 2014:
Hvordan bliver transportlogistikken bæredygtig?
Mange transportkøbere vil gerne grøn transport, men vil ikke...
Læs mere her

31. marts 2014:
Sådan laver man en BMW i3 (inkl. video)
Med i3 og den følgende plug-in, i8, melder BMW sig for alvor...
Læs mere her

28. marts 2014:
Fokuseret strategiskifte får elbilteknologi ud
Danske ECOmove har målrettet skiftet fokus fra at producere ...
Læs mere her


Tilmeld nyhedsbrev

E-mail adresse
Navn
Firma